torsdag den 29. december 2011

Dagens Øvelse - Beskriv et minde

Dagens Øvelse:

Beskriv et minde; bestem selv hvordan du vil fortælle om det skal være jeg-fortæller eller om mindet opleves/gennemleves. Hvor gammelt mindet er, er helt op til dig selv.

Maks. 15min. Skriv løs. Tænk ikke for meget over det, tænk kun tilbage på det minde du vil fortælle om.


Min mormor og nisse-øllerne

Jeg husker ikke hvordan min mormor spurgte om jeg ville have en nisse øl når vi var ude hos hende, men jeg husker tydeligt at jeg altid fik en nisse øl da jeg var barn. Jeg hentede den selv ude i kassen under køkkenbordet, hvor der altid stod en hel kasse ved juletid til gæsterne. Jeg spurgte aldrig efter en nr. 2, for jeg vidste godt at det kun var denne ene jeg måtte få, det var jo øl, ja godt nok en nisseøl, men det var store sager for et barn i den alder. Min mormor var den slags mormor der aldrig blev sur, jeg har aldrig set hendes vred, sur eller ked af det. Hun var evig glad, og havde en hel speciel måde at grine på, som jeg stadig husker den dag i dag. Hendes latter, var feminiem, let og lys, sådan typisk bedstemor -agtig. Hendes årgang gik i de berømte blomstrede kjoler, hårnet når det blæste, gemte større pengebeløb i hjemmet. Hun kom fra en gård, hendes 4 børn gik kun i skole hver anden dag ude på landet hvor de boede, de andre dage skulle de arbejde på gården. Både min mormor og morfar var ud af kæmpe børneflokke på præcis14 børn hos både mormor og hos morfar. Mine bedsteforældre er desværre alle gået bort i dag. Men minderne glemmer jeg aldrig.

onsdag den 28. december 2011

Dagens Øvelse - HP er jeg-fortæller, og tænker kun

Dagens Øvelse:

HP er jeg-fortæller, HP tænker kun, taler og handler ikke.

Skriv løs i 20min. Uden at kigge tilbage. Uden at rette i teksten. Skriv løs, sæt en mobilen eller et æggeur til at ringe efter 20min. Når den ringer skriv da kun EN ENESTE linje for at færdig gøre teksten - Ikke mere! God Skrivelyst - Venligst JKKN

Jeg burde sgu at ringe til ham, men jeg orker næsten ikke at tage diskutionen med ham. Han vil nægte alligevel. Lave et drama uden lige, tude, tigge og bede. Det magter jeg simpelthen bare ikke lige nu. Men at slå op over sms det er virkelig også for barnligt. Måske jeg skulle tage derover i stedet, det er nok det mest rigtige at gøre i den sidste ende.


Gud Heidi fra klassen er lige logget ind, må heller skrive til hende. Hvad fanden skal jeg lige sige hvis hun spørger om hvorfor at jeg ikke var i klassen i dag? Jeg bliver næsten nød til at fortælle en røver om et eller andet med influenza. Nej nu ved jeg det, jeg skriver bare at jeg har haft mit lort i dag, og derfor fået det bedre. Man kan jo godt være på nettet selvom man er syg, nu når man har fået det bedre.

Gud ja afleveringen til i morgen, må vist heller skrive at jeg er godt i gang med den. Efter 4 uger burde jeg nok være kommet i gang. Pinligt. Hun skal sgu ikke tro at jeg er doven. Det er jeg jo egentlig ikke, jooo okay så måske er jeg inderst inde, men det lyder sgu ikke godt. Fuck mand der loggede han sgu på, hvad fanden skal jeg gøre, nej nej han har set jeg er på. Helt sikkert at han tjekkede om jeg var på som den allerførste. Tjekkede sgu også om han var på. Det var han jo ikke. Troede sgu ikke at han var kommet hjem fra skole endnu, skulle han ikke også til fodbold lige efter sidste time. Det er sgu da onsdag i dag. Hvad fanden sker der? Jeg skulle aldrig have logget på det pisse Facebook. Hey jeg kan bare fjerne mig som online. Smart. Facebook er sgu alligevel smart. Fuck han har allerede skrevet. Ved bare at det er en gang pladder han skriver. Jeg ved det bare. Åh nej han vil komme over. Nej jeg skriver sgu bare at jeg er syg, så må jeg tage den pokkers snake med ham i morgen. Hader virkelig at slå op. Det er så nederen, måske jeg skulle skrive det nu alligevel? Nej man slåt sgu heller ikke op over Facebook. Det er da mindst lige så plat som en sms. Må bare holde ud i skolen i morgen, og så tale med ham på vej hjem. Må heller vente til vi er stået af bussen. Jeg ved han flipper total. Øv altså hvor jeg glæder mig til at blive voksen, det er fanme så hårdt at være ung i dagens Danmark. Alle de store forventninger alle stiller, skolen, familie, forældrene, vennerne, systemet og hvad fanden ved jeg. Man skal tage stilling til så mange ting. Det er ikke som da mine forældre var unge. Dengang var det lettere.

tirsdag den 27. december 2011

Dagens Øvelse - HP handler kun, tænker og taler ikke


Dagens Øvelse:

HP handler kun, tænker og taler ikke!
Men lad os fornemme hvad HP mener, eller føler uden tanker eller ord fra HP.
Maks. 15min.


Signe smider sin skoletaske hen af gulvet i samme øjeblik hun kommer ind. Hun får et bekymret blik fra hendes mor ”Hvor har du været henne ?” spørger Signes mor ”Det her er altså alvor” forsætter hun. Signe sukker opgivende. ”Signe!”



Hun tramper op af trapperne i en fart, smækker døren ind til hendes værelse, skurer helt for hendes anlæg som rapper noget dansk rap ud for fuld skure, men bassen brummer så hele huset ryster. Nogle af ordene rapper hun med på, mens hun ikke helt kan huske linjerne andre steder i de lange tekster.

Hun sidder foran sit skrivebord med systematisk rod, som hun har fuld kontrol over. Alt tegnegrejet lægger, hvor hun lagde det fra sidst hun tegnede. Hun begynder at tegne koncentreret med blyanterne i en let fart. Foden tripper på stolens kant i takt til musikken. Hun smider blyanten opgivende hen af bordet, efter hun har skrevet over tegningen med store bogstaver FUCK THOMAS. Hun finder en pakke smøger frem som hun har gemt inderst i skrivebords skuffen, og tænder en, mens hun læner sig tilbage. Hun rokker med kroppen, mens hun suger røgen helt ned i lungerne og puster ud med røgringe som altid.

mandag den 26. december 2011

Dagens Øvelse - Nævn ikke et ord 2 gange


Dagens Øvelse:
Nævn ikke samme ord to gange skriv fx 10min eller så mange linjer du kan komme på uden at bruge et ord mere end en gang.
Brug helst ikke forskellige bøjninger af det samme ord.


Henriks paranoia

Han kiggede ud af vinduet, paranoiaen havde atter fået overtaget over hans spinkle krop og enhver forstyrret hjernecelle.

Måske burde der tages kontakt til den psykiater som var blevet tildelt ham af retspsykiatrien efter det sidste overfald mod en ældre kvinde på Gammel Kongevej.

Mobilen lå foran på vindueskarmen.

Egentlig skulle røveriet aldrig være forgået, men stoftrangen kunne tvinge folk udover deres egne grænser, idet svagheden pulserede rundt i legemet, hvorpå de værste ting ofte hændte.

Selv lægen bekræftede Henrik; intet unormalt for en stofmisbruger med psykiske lidelser.

Medicinen måtte hjælpe imod stemmerne.

Fejlen skete endnu engang denne dag, hvordan kan man forsvare dette igen. Helt forkert på den.

Hun skulle jo aldrig have ramt det pokkers fortorv ved faldet, blodet flød fra hendes hoved.

Telefonen ringede,Torbens stemme i røret. Heldigvis. Tilståelsen kom uden tøven.

mandag den 7. november 2011

Dagens Øvelse - krimi genren


Dagens øvelse:
Genre krimi
5-10 linjer

Afhøringen

Afhøring af et vidne eller en mistænkt er noget Finn har gjort tons vis af gange før, og i netop dette lille lyse afhøringslokale som er at finde på politistationen i hans fødeby, er han blevet oplært af den bedste, mest erfaren og garvede efterforsker i landsdelen, Kim Leth. Som er efterforsknings leder for afdeling HQ hvor Finn selv har været ansat de sidste par årtier.
Så i dag er blot endnu en afhøring af en mistænkt. Han kan hurtigt fornemme om folk er ærlige eller fulde af løgn, det er så tydeligt for ham. Det er den svære del af jobbet. Det der er svært, og kræver tålmodighed er at få den mistænkte i tale. Han har ofte talt med en mistænkt som tydeligvis selv kunne hører at hans egen historie var en åbenlys løgn, men det er kun et eneste stykke papir med en underskrift der i sidste ende gælder.
 Nå skal vi se at komme i gang Morten sagde Finn Kaffe? tilbød han lige efter.

søndag den 6. november 2011

Dagens Øvelse - Konflikt

Dagens Øvelse:
Beskriv en konflikt
5-10 linjer


Utroskab - en sikker vinder

Det går simpelthen ikke det her! Udbrød han vredt. Det behøver han sgu ikke at fortælle hende, det vidste hun udmærket godt, som om at han var bedre end hende. Ja ja måske skulle hun nok ikke have været sammen med Lars efter byturen i går, og selvfølgelig skulle hun ikke havde løget ved at fortælle at hun havde overnattet hos Mie, men hun havde jo altså heller ikke regnet med at hun skulle blive opdaget. Faktisk havde hun ikke tænkt over konsekvenserne, men et eller andet sted var hun klar til at pakke og flytte med det samme. Uanset hvad han sagde ville hun flytte. Hun gad ikke forholdet mere, og det her var måske hendes måde at slå op på. Det var på den ene side lettere at hun havde dummet sig, så var der ikke meget at diskutere, og han ville hade hende åbenlyst. Var hun smuttet uden en sådan hændelse, ville han uden tvivl tigge og bede hende om at komme tilbage. Så at være utro var en sikker vinder.

lørdag den 5. november 2011

Dagens Øvelse - barnesynsvinkel

Dagens Øvelse:
Synsvinkel fra et barn
5-10 linjer

Et barns tanker om forældre sproget

 
Kære Dagbog
Da jeg var yngre stavede de altid de ord jeg ikke måtte hører, men da de opdagede at jeg godt kunne forstå hvad de mente, så ændrede de det til at snakke engelsk. Som om det skulle være svært at forstå hvad de snakker om, når de kun fjerner et eneste ord. Min venindes forældre bruger det stadig. Det engelske forstå jeg nu stadig ikke, men efter sommerferien skal jeg til at have engelsk henne i skolen. Det glæder jeg mig til.
Jeg skal til svømning nu, min mor har allerede kaldt et par gange. Hun skal kører mig nu efter at jeg er begyndt inde byen i det store svømmehallen.
Knus Emma

fredag den 4. november 2011

Dagens Øvelse - karakter beskrivelse

Dagens Øvelse:
Karakter Beskrivelse
10-15 linjer

De tomme ølflasker i den gamle mulepose klirrede på vej ned til købmanden. Ud af den ternet skovmands skjorte trak han en pakke grøn cecil, hvor han fik lirede en af kistesømmene ud uden problemer. Han trak en smule tobak ud med sine nikotin gule fingre, og børstede det af i cowboybukserne.
Han traskede rask frem i sine sorte træsko, men hæl fra Hard Nyborg. Den alt betydende hæl, som han måtte kører 2 gange efter at få, da de ikke havde den hjemme første gang han var kørt der ud på Puch Maxien til hans store irritation. Han gik kun på sine ben når han luftet Møffe, en 6år gammel dansk svensk gårdhund, som havde været hans faste følgesvend siden den var 8 uger gammel. Han bandt Møffe uden for købmanden, og stilede direkte mod flaskeautomaten inde i butikken.

torsdag den 3. november 2011

Dagens Øvelse - Dialog

Dagens Øvelse:
Dialog mellem 2 personer
Ca. 200 - 250ord.

Hun så på lægen mens tårerene trillede ned af kinderne ”Kan jeg så se ham nu” fik hun fremstammet, mens hun vippede uroligt på stolens kant.
Den frygtelige nyhed om hendes mand pludselige død i en færdselsulykke, havde ramt hende øjeblikkeligt. 18 års ægteskab endt så brat.
”Ja jeg får lige en sygeplejeske til at vise dig vej” sagde han professionelt, men hans stemme bar tydeligt præg af en medfølelse. Han tog sin mobil op ad brystlommen, og kaldte en sygeplejeske til kontoret.
”Sygehuset her har tilknyttet en præst, som du kan tale med” sagde han så efter samtalen med sygeplejesken . Hun så lidt overrasket på ham ”jamen jeg er slet ikke troende”
”Det behøver man nu heller ikke at være” forsatte han. ”Jeg ved ikke” forsatte hun en smule afvisende ”det synes jeg at du skal” prøvede han insisterende.
Hun orkede ikke at tage stilling til samtalen med præsten, det kunne der vel egentlig ikke ske noget ved, så hun nikkede i stedet til ham. Hendes hoved blev ved at nikke op og ned, op og ned. Måske i fortvivlelse. Måske fordi hun i virkeligheden var et helt andet sted.
”Det gør mig ondt Lise” sagde lægen mens så kiggede hende dybt ind i øjnene ”vi kan snakkes ved senere” beroligede han, selvom han godt viste at det var en ringe trøst.

tirsdag den 1. november 2011

Dagens Øvelse – nutid

Dagens Øvelse:
15-20 linjer i nutid.

 
Hvileløst går han rundt i lejligheden, med den lille pige på armen, som han svinger frem og tilbage. Den nyfødte skriger for fulde lunger, det havde hun nu gjort i flere timer. Frustrationen er efterhånden så stor, at skridtende blev mere og mere urolige. Først ind i stuen, og så tilbage ud i køkkenet, hvor han for hunderede og syttende gang tjekkede uret, også tilbage ind i stuen.
Hvor pokker bliver hun dog af? Spørger han sig selv igen og igen, ja hvor bliver mor af siger han så med en viskende stemme, for at trøste den lille unge dame, hvis mor er smuttet ned på tanken. 1 time og 24 minutter er der præcis gået, konstater han da han går ud i køkkenet endnu en gang.
Døren går, og han skynder sig ud i gangen. Det syn der møder ham, bliver hans livs værste øjeblik nogensinde. Der står moren til hans 2 måneder gamle datter, i hendes gummistøvler. Hendes tøj hænger i laser. Hendes blik er vildt, og i samme øjeblik deres øjne mødes, bryder ud i gråd. Han står stadig med den lille pige på armen, men omfavner straks hende, mens han fortvivlet bare vil vide hvad der er sket. Hans tanker flyver rundt, mens hun fortæller i korte brudstykker, om et overfald nede i gyden ved gammel kongevej på vej hjem fra tanken. Hun undskylder igen og igen at hun ikke han de bleer med hjem, hun var nede for at hente. Det betyder intet for ham lige nu, det eneste han vil er at have ram på gerningsmanden. Men hun stritter straks imod. Det vil hun slet ikke hører tale om. Skal vi så ringe til din mor spørger han meget forsigtigt. Heldigvis går hun med til det uden megen overtalelse. De venter i det bløde sofamøblement inde i stuen.

mandag den 31. oktober 2011

Dagens Øvelse – beskrivelse af familie


Dagens Øvelse:
Beskrivelse af en familie
maks. 5 linjer.

Familie hygge

Den lille familie sad troligt tæt stuvet sammen, i det bløde møblement foran husets husalter. Mille kom valsende ind i den dunkle belysning, med en skål fyldt med popkorn som havde duftet længe før end da var færdige. Der blev hurtigt taget for sig, familiens hænderne rakte hurtigt ned i skålen, og der blev gnasket højlydt. Cola og kaffe blev drukket i litervis, og den hjemmebagte gulerodskage med den hvide glasur, var næsten helt væk efter alle havde fået et stykke servet af familiens mor.

søndag den 30. oktober 2011

Dagens Øvelse – beskriv en følelse


Dagens Øvelse:
Beskriv en følelse; Vrede
maks. 5linjer



Tårerne triller ned af kinderne. Det var overhovedet ikke sådan jeg havde forstillet mig dagen i dag. Jeg kan slet ikke sætte ord på hvad jeg føler bedrager jeg ham med mit svar. Men det er en stor løgnen. Blodet pumper rundt i kroppen, om jeg vil det eller ej. Jeg kan tydeligt mærke hvordan jeg spænder i hele kroppen. Men hvad havde han forventede, når han fortæller mig at han var sammen med en tøs i går. Måske elsker jeg ham, men det ændre ikke mine følelser lige nu. Dumme svin.

lørdag den 29. oktober 2011

Dagens Øvelse - Miljøbeskrivelse

Dagens Øvelse:
Miljøbeskrivelse
10 - 15 linjer
Læg vægt på en eller flere sanser

Søster kærlighed selv på en tømmermænds morgen

En ulidelig stank af råddenskab ramte mig med et, i det jeg slæbte ind over dørtærsklen til min søsters et værelset lejlighed på 3. sal. Jeg pustede stadig noget over alle trapperne, det kunne min astma absolut ikke lide. Det var det samme bøvl hver gang, jeg kunne aldrig finde på at flytte ind på 3 sal.

Luften var indelukket, faktisk helt stilstående. En hørmende stank af cigaretrøg, sprut, sved blandet med parfume. Jeg måtte bare have noget frisk luft herind man kunne ånde i, i mens jeg sigtede efter vinduet i den anden ende af rummet, smækkede jeg døren efter mig.

Alt imens måtte jeg bane mig vej gennem tøjbunker, gamle pizzabakker, ølflasker og diverse andet rod, fik jeg øje på min søster som lå på sovesofaen.

Lejligheden bar tydeligt præg af at hun havde holdt fest i går, og var sikkert endt på byens Crazy Daisy endnu en gang, som hun gjorde det hver weekend. Godt nok var vi søstre med vores livsstil var som nat og dag.

Jeg fik åbnet vinduet, allerede få minutter efter kunne man tydeligt mærke den friske luft tage sit indtag. Hun begyndte at røre på sig, mens hun utilfreds brokkede sig over kulden.

"Jamen hej søs jeg er også glad for at se dig" sagde jeg frisk til hende.



fredag den 28. oktober 2011

Dagens Øvelse - Mit livs værste middag

Først efter Jesus havde tiltalt Jomfru Maria et par gange gik det op for mig, at det var selveste Jomfru Maria fra Biblen, den mest solgte bog i hele verden, den jeg ikke troede en meter på, der havde henvender sig til mig på Shine – byens eneste stripper bar. Hun var ubeskrivelig smuk, og havde været meget galant over for mig.

Vi sidder til en intim middag, hvor jeg er hentet op til selveste himmelen, den himmel jeg ikke troede på fandtes. Jeg kan slet ikke vente med at komme ned på jorden igen, så skal jeg fanme fortælle alle sammen hvor jeg har været. Specielt Mie skal skal fanme vide at jeg, lige præcis mig som hun plejer at kalde en satan har været i himmelen.
Jeg skal måske lige undlade at fortælle historien om hvordan jeg først var på Shine, men den version skal gutter fanme have, at Jomfru Maria hentede mig på vores lokale stripper bar. De må sgu da også undre sig over hvor jeg pludselig blev af her til aften.

Heldigvis var det ikke så frygtelig sent på aften så jeg havde ikke fået for meget alkohol inden for vesten, men alligevel nok til at jeg er i en fantastik god stemning, selvom jeg tydeligt kan mærke at selvskalbet her er noget mere formelt i det.

Jeg sidder for bordenden, med fronten mod Gud, og ved min venstre side sidder Jomfru Maria. Til den anden side sidder en jeg ikke aner hvem er. Han har et lyst, letkrøllede hår. Han lige en mellemting mellem en bøsse eller en af disse der metroseksuelle-typer, som er så hypermoderne for tiden.

Foran Gud står der en kurv af guld med med et lille stykke brød, og en karaffel med vand i.
Jeg er næsten sikker på at der ikke kommer andet. Men hvad der ikke noget med at Gud kunne gøre vand til vin, det nummer må han sgu da lige lave nu.
Til min store trøst er det det næste der sker, med et forvandler han vandet til vin, og det lille brød brækker han i stykker, utroligt nok bliver der overraskende meget brød. Brødet er jeg egentlig ligeglad med, men det er vinen der fylder mest.

Det går pludselig op for mig, at Gud kigger alvorligt på mig.
Jeg har prøvet at tale til dig fortæller han så med en mørk stemme.
Jeg kigger forvirret rundt, jeg er helt sikker på at jeg aldrig har mødt ham før, end ikke i den vildeste brandert. Han har en lysende aura omkring sig, det er slet ikke ubehageligt for øjnene. Han er iført nogle hvidt tøj, der mest af alt minder om nogle lagner der er vinklet omkring ham.
Du har ikke lyttet til mig forsætter han. Mie har en dødelige kræftsygdom hun har kun få dage tilbage kom det så.

Den krølhåret fyr, kiggede på Gud må jeg far sagde han, og han forsatte så Mie har bedt en bøn om at du ville forandre dig, hun har bedt til at du ikke ville være utro længere, men mest af alt at Gud ville passe på dig når hun var væk. Men du lyttede ikke til min far, så for at få dig til at tro, måtte vi jo hente dig herop.

Nu vil jeg bare hjem til Mie tænker jeg.
Jeg fortryder med et alt hvad jeg har budt hende,. Det var jo ikke sådan ville jeg jo ikke have behandlet hende. Jeg skammer mig så frygteligt. Hun fortjener så meget mere. Mie er som en engel. Der er intet ondt i hende. Hun er vitterlig en engel der arbejder på som sygeplejeske, oven i det er hun frivillig som sygehusklovn for sygehusets kræftramte børn.

Da han fortæller mig at Mie skal dø, bliver jeg med et ædru på et spildt sekund.
Du må da kunne gøre noget prøver jeg fortvivlet. Jeg kan se i hans øjnene at der ikke er noget at gøre. Jamen du er selveste Gud begynder jeg men dropper det hurtigt.
Jeg vil gerne hjem nu får jeg fremstammet med tårer løbende ned af kinderne















Hvad går dagens øvelse ud på i dag den 28 oktober 2011
Jeg havde en konkurrence fra forfattersiden.dk som skulle afleveres i dag, og da jeg ikke var kommet i gang med den endnu, tænkte jeg at jeg kunne bruge den i dagens Øvelse.
Opgaveformuleringen hed:
Du spiser med hos Gud, Jesus og Jomfru Maria.
Jeg lægger vægt på en skæv, gerne overraskende og humoristisk synsvinkel.
Besvarelsen må højest fylde 700 ord.




Jeg nåde det kun lige præcis, jeg havde faktisk fået skrevet for meget og måtte i de allersidste minutter desærre slette, og det er hammersvært at slette noget, specielt når tiden er knap, altså virkelig når hvert minut tæller, måske kunne jeg godt finde på at udgive den første ide, og evt. skrive den igennem, så udgiver jeg den på min anden hjemmeside, men så skal jeg nok lige linke her ved dette blogindlæg, når jeg får det gjort, for kan næsten ikke lade være. Først kunne jeg ikke finde på noget, også derfor jeg først kom igang så sent, få timer før afleveringen, og tænk, så fangede den mig så meget. Man skal ikke dømme en opgave før end man har givet den et forsøg - det har jeg da lært idag - Venligst JKKN