torsdag den 29. december 2011

Dagens Øvelse - Beskriv et minde

Dagens Øvelse:

Beskriv et minde; bestem selv hvordan du vil fortælle om det skal være jeg-fortæller eller om mindet opleves/gennemleves. Hvor gammelt mindet er, er helt op til dig selv.

Maks. 15min. Skriv løs. Tænk ikke for meget over det, tænk kun tilbage på det minde du vil fortælle om.


Min mormor og nisse-øllerne

Jeg husker ikke hvordan min mormor spurgte om jeg ville have en nisse øl når vi var ude hos hende, men jeg husker tydeligt at jeg altid fik en nisse øl da jeg var barn. Jeg hentede den selv ude i kassen under køkkenbordet, hvor der altid stod en hel kasse ved juletid til gæsterne. Jeg spurgte aldrig efter en nr. 2, for jeg vidste godt at det kun var denne ene jeg måtte få, det var jo øl, ja godt nok en nisseøl, men det var store sager for et barn i den alder. Min mormor var den slags mormor der aldrig blev sur, jeg har aldrig set hendes vred, sur eller ked af det. Hun var evig glad, og havde en hel speciel måde at grine på, som jeg stadig husker den dag i dag. Hendes latter, var feminiem, let og lys, sådan typisk bedstemor -agtig. Hendes årgang gik i de berømte blomstrede kjoler, hårnet når det blæste, gemte større pengebeløb i hjemmet. Hun kom fra en gård, hendes 4 børn gik kun i skole hver anden dag ude på landet hvor de boede, de andre dage skulle de arbejde på gården. Både min mormor og morfar var ud af kæmpe børneflokke på præcis14 børn hos både mormor og hos morfar. Mine bedsteforældre er desværre alle gået bort i dag. Men minderne glemmer jeg aldrig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar